Projektkonsulent

Er du træt af aldrig at få lov til at tale med den rigtige beslutningstager?

JS Danmark er en del af JS World Media, som er markedsledende i Europa inden for vores branche. JS Danmark blev stiftet i 1993 og er nu repræsenteret i 12 lande, hvor vi er mere end 450 dygtige kolleger.

JS Danmark er i gang med en ambitiøs vækststrategi, og da vi har stor succes på det danske marked, har vi brug for en resultat­drevet og selvstændig sælger med et naturligt hunterinstinkt til at få vores marked til at vækste yderligere.

Ønsker du at skabe resultater og have direkte dialog med direktører og beslutningstager. Trives du på en arbejdsplads med en uformel tone, hvor der er plads til et godt grin. Vil du kombinere det med konstant udvikling – både fagligt og personligt ? Så er dette jobbet, du leder efter!

Vi tilbyder en spændende hverdag i et teamorienteret miljø

Som Projektkonsulent bliver din primære opgave at analysere det danske marked og vurdere hvilke virksomheder, hvor JS Danmarks produkter kan skabe værdi. Ud fra din analyse og research udarbejder du kundestrategier tilpasset de enkelte virksomheder. Kontakten med kunden foregår via telefon, hvor du over for direktører og beslutningstagere går i dybden omkring fordele og udbytte ved vores koncept med henblik på at aftale et møde.

Når du har booket et møde med en virksomhed, er det dit ansvar at briefe vores Key Account Manager, så han/hun er klædt på til at tage ud til kunden og få underskrevet en samarbejdsaftale. Du har derfor ansvaret for kvaliteten af dine egne projekter og pipelines, ligesom du selv strukturerer og tilrettelægger din dag.

I de første 6-9 måneder vil du gennemgå vores onboarding- og træningsprogram. Det vil give dig værktøjerne til at blive succesfuld i dialogen med vores kunder via telefonen.

Du griber chancen fordi:

  • du vil være en del af en organisation som sælger max.
  • du er en teamplayer, der kan brænde igennem i en salgssituation
  • du er ambitiøs og finder det naturligt at levere høj kvalitet - selv i pressede situationer
  • du motiveres af at arbejde i en KPI- og performancedrevet virksomhed med frihed under ansvar
  • det er vigtigt for dig, at være den bedste til det du laver.

Du har ambitionerne – vi giver dig muligheden fordi:

  • du er resultatdrevet og forstår værdien af mål og KPI’er
  • du har en naturlig interesse i det dansk erhvervsliv
  • du er god til at fange kundernes opmærksomhed og evner at fastholde den
  • du har gennemslagskraft og formår at tage hurtige og kvalificerede beslutninger
  • du taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk.

Det er derudover en fordel, hvis du taler flere sprog flydende, da vi er en international koncern med store vækstambitioner – du sætter derfor selv begrænsningerne for dine muligheder.

Er det dig vi leder efter?
Søg venligst nedenfor

 

Søg her

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rikke Norup på e-mail rin@jsworldmedia.com

 

JS Danmark in facts and figures:

  • Etableret i 1993
  • Beliggende i Aarhus
  • 35 højt kvalificerede medarbejdere
  • 1,1 millioner trykte brochurer årligt

JS World Media in facts and figures:

  • Etableret i 1993
  • Repræsenteret i 12 lande
  • Mere end 450 højt kvalificerede medarbejdere på verdensplan
  • 11 millioner trykte brochurer årligt