Ledig stilling

Student Worker

Bliv en vigtig spiller i JS Danmark

Kontor
JS Danmark
Arbejdsplads
Hybrid
Three colleagues having a meeting at JS World Media while looking at brochures.

Som Student Worker hos JS Danmark bliver du en del af vores kvalitetscenter. Her spiller du en central rolle i at sikre kvaliteten af den data, der går igennem virksomheden, og som i sidste ende er afgørende for JS’ succes.

Vi kan tilbyde dig en stilling i et dynamisk miljø med fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave vil være at:

  • Arbejde med det danske marked, i form af søgninger via databaser
  • Berige kundelister, så de indeholder tilstrækkelig information for vores sælgere
  • Skrive leverandørbreve
  • Skrive SoMe opslag
  • Herudover skal du supportere vores kontor i det daglige samt ved ad hoc-opgaver

Dine kvalifikationer

Vi søger en kollega, der opfylder følgende:

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har minimum 1½ år tilbage af dit studie
  • Du har en god forretningsindsigt og er velformuleret på skrift
  • Du er fortrolig med MS Office og har et generelt flair for IT
  • Du har mulighed for at arbejde 8-10 timer om ugen
  • Du har et højt dansk- og engelsk niveau både mundtligt og skriftligt

Herudover forventer vi følgende:

  • Du arbejder selvstændigt, hurtigt og er struktureret i din opgavetilgang.
  • Du er samarbejdsorienteret, professionel og i stand til at begå dig på tværs af organisationen.
  • Ingen opgave er for stor eller for lille for dig.


Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Send os din ansøgning og dit CV via linket herunder:

JS Danmark er en hjørnesten i den internationale marketing- og mediekoncern JS World Media. JS Danmark blev stiftet i Aarhus i 1993, og i dag er vi 40 højt kvalificerede kollegaer, der arbejder på tværs af Danmark. Vores mål er at øge værdien af vores produkter, serviceydelser og performance til gavn for vores kunder og annoncører i Danmark og Island.

JS World Media-gruppen som helhed består af 500 højt kvalificerede kollegaer, der arbejder i 9 lande i Europa. Hvert år servicerer vi mere end 30.000 private virksomheder, offentlige kunder, foreninger og deres leverandører og samarbejdspartnere med skræddersyede kommunikationspakker. Kommunikationspakkerne indeholder det rette mix af indhold og medier som film, video, web samt interaktive og trykte brochurer.

Spørgsmål?

Er du nysgerrig efter at høre, hvordan det er at arbejde i JS Danmark? Eller har du et specifikt spørgsmål vedrørende en stilling? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi vil med glæde besvare dine spørgsmål.

Nicoline Piilgaard Sørensen
Recruiter