Student Worker til videoredigering

Bliv en vigtig spiller i JS Danmark

Hos JS Danmark A/S laver vi markedets bedste Interaktive Brochurer, og i den fortsatte videreudvikling af vores produkt ønsker vi at sætte endnu mere fart på vores nye stærke supplement JS ProFilm.

JS ProFilm producerer professionelle profilfilm, som giver vores kunder et fantastisk udtryk, samtidig med at de efterlader et stort indtryk.

Som student worker vil din primære opgave være at supportere vores projektledere i form af foto- og videoredigering, således at det rette budskab bliver formidlet i filmene. Det er derfor et must, at du har kendskab til og kan begå dig i Adobe Premiere Pro samt resten af Adobe-pakken.

Du vil få en grundig og professionel oplæring inden for dine ansvarsområder.

Kreativ, effektiv, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
For at blive student worker i JS Danmark skal du kunne identificere dig med ovenstående fire ord. Du har således øje for detaljen og formår at skabe kreative resultater med fokus på kvalitet. Desuden skal du kunne arbejde effektivt og trives i en travl hverdag med frihed under ansvar.

Vi forestiller os, at du studerer til multimediedesigner eller er i gang med en anden relevant uddannelse.

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 8-10 timer om ugen inden for normal kontortid kl. 8-16.30.

Send din ansøgning og dit CV ved at klikke på ikonet herunder.

Søg her

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Nguyen på tlf.+87325015 eller e-mail KNG@jsdanmark.dk

JS Danmark A/S blev stiftet i 1993 og er en del af den internationale medievirksomhed JS World Media, som er repræsenteret i 9 lande og har mere end 450 medarbejdere. Læs mere om JS Danmark på www.jsdanmark.dk.