Ledig stilling

Projektleder med ansvar for kunders digitale marketing og kommunikation!

Kontor
JS Danmark
Arbejdsplads
Aarhus
Three colleagues having a meeting at JS World Media while looking at brochures.

– Er du klar til at tage styring, skabe resultater og drive projekter fremad?

JS Danmark er en kommunikations- og marketingvirksomhed bygget op omkring et standardiseret koncept. Vores kunder oplever kvaliteten i det produkt, vi leverer – men i lige så høj grad i den effektive proces og vores evne til at løse opgaver, som kunden ofte ikke selv har interne ressourcer til at håndtere.

Vi søger en projektleder, der kan tage ansvar for egen kundeportefølje og sikre, at alle kunder modtager en professionel leverance.

For at få succes i jobbet skal du være proaktiv og initiativrig – og samtidig kunne bevare overblikket, når mange kundeforløb kører parallelt. Det forventes, at du har erfaring med projektledelse, kundedialog og gerne marketing eller kommunikation.

Om rollen:

Som projektleder hos JS Danmark får du en central rolle med ansvar for at lede og koordinere flere kunders projekter – fra første møde til færdigt produkt. Du bliver kundens primære kontaktperson og sikrer, at både produkt og service lever op til forventningerne, samtidig med at JS Danmarks interne koncepter og standarder overholdes.

Du arbejder selvstændigt og skaber struktur i en hverdag, hvor fleksibilitet og tilpasningsevne er alt afgørende. Du planlægger, koordinerer og bestiller leverancer fra vores interne produktionsteam, som består af grafiske designere, webdesignere, tekstforfattere, videoeditorer m.fl. Derudover skal du også håndtere samarbejde med eksterne partnere som fotografer (foto, video, drone), oversættere og trykkerier.

Dine vigtigste opgaver er, at:

  • Planlægge, koordinere og lede kundeprojekter med overblik og struktur
  • Sikre løbende forventningsafstemning med kunden gennem planlægnings- og statusmøder (via Teams)
  • Kvalitetssikre projektleverancer i forhold til både kundens krav og JS Danmarks kvalitetsstandarder – både hvad angår produkt og proces
  • Skabe stærke relationer til kunder, så JS Danmark bliver deres foretrukne partner til fremtidig content-, kommunikations- og marketingproduktion
  • Identificere og tilbyde relevante produkter og services undervejs i projektforløbet – med henblik på at skabe mersalg

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret, proaktiv og vant til at håndtere mange opgaver samtidig
  • Har erfaring med projektledelse og gerne med digital markedsføring
  • Trives i den løbende kundedialog og forstår at skabe værdi og mersalg gennem rådgivning
  • Motiveres af en alsidig hverdag, hvor opgaver og kundebehov kan ændre sig hurtigt
  • Er en tydelig og professionel kommunikator, der kan tage styring og håndtere forskellige kundetyper og løsninger

Hos os får du:

  • En arbejdsplads, der værdsætter initiativ, ejerskab og performance
  • En kultur hvor fejl ses som en naturlig del af at tage ansvar og vise engagement
  • En fleksibel arbejdsform med tre ugentlige kontordage og mulighed for hjemmearbejde
  • Grundig oplæring i JS Danmarks projektmodel og IT-systemer samt løbende faglig træning
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for både kunder og kolleger – og blive anerkendt for det
  • Fast grundløn kombineret med en attraktiv bonusmodel

Vil du være en del af en ambitiøs og kundeorienteret virksomhed, hvor du kan vokse fagligt og personligt – og hvor din indsats gør en forskel?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Recruitment Manager Rikke Norup på rin@jsworldmedia.com

JS Danmark er en hjørnesten i den internationale marketing- og mediekoncern JS World Media. JS Danmark blev stiftet i Aarhus i 1993, og i dag er vi 40 højt kvalificerede kollegaer, der arbejder på tværs af Danmark. Vores mål er at øge værdien af vores produkter, serviceydelser og performance til gavn for vores kunder og annoncører i Danmark og Island.

JS World Media-gruppen som helhed består af 500 højt kvalificerede kollegaer, der arbejder i 9 lande i Europa. Hvert år servicerer vi mere end 30.000 private virksomheder, offentlige kunder, foreninger og deres leverandører og samarbejdspartnere med skræddersyede kommunikationspakker. Kommunikationspakkerne indeholder det rette mix af indhold og medier som film, video, web samt interaktive og trykte brochurer.

Spørgsmål?

Er du nysgerrig efter at høre, hvordan det er at arbejde i JS Danmark? Eller har du et specifikt spørgsmål vedrørende en stilling? Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi vil med glæde besvare dine spørgsmål.

Anne Sofie Persson Petersen
Recruiter & Personal Assistant