Viden
5 miniøvelser til at afstemme din interne og eksterne kommunikation
Hvis dit salgsteam beskriver din virksomhed på en anden måde end din hjemmeside og/eller andet marketingmateriale, har du et problem. Men bare rolig – det kan du fikse. Dyk ned i dette blogindlæg, som indeholder fem praktiske øvelser, der hjælper dig med at opdage uoverensstemmelser og få din interne og eksterne kommunikation afstemt igen.

At afstemme sin interne og eksterne kommunikation handler ganske enkelt om at gøre det til en vane at sikre, at den fortælling, du formidler i virksomheden, stemmer overens med den, du formidler til omverdenen. Din hjemmeside, brochurer, salgspræsentationer og andre marketingmaterialer repræsenterer kun dit brand på overfladen. Resten kommer fra dine medarbejdere.
Hvordan? Fra den måde, de taler om din virksomhed på. Den måde, de beskriver dine værdier på. Den måde, de besvarer hverdagsspørgsmål på.
Men når interne og eksterne budskaber ikke stemmer overens, bliver kunderne forvirrede. Det ene øjeblik læser de én ting, det næste hører de noget andet. Og her er problemet: Forvirring undergraver tilliden.
Og hvis der ikke er nogen tillid … tja, hvem har lyst til at købe noget fra nogen eller samarbejde med nogen, de ikke har tillid til? Ingen. Derfor er det så vigtigt, at der er overensstemmelse mellem den interne og eksterne kommunikation.
Så hvordan finder du ud af, om der er uoverensstemmelse mellem din interne og eksterne kommunikation? Du behøver ikke at lede længere – vi har samlet en hurtig selvevaluering, som du kan lave selv lige her 👇
REALITETSTJEK
Øvelse 1: Tjek, om der er et overordnet fælles grundlag
Start med dette hurtige minitjek for at finde ud af, om I alle er på fælles grund, eller om der er tegn på uoverensstemmelser mellem den interne og eksterne kommunikation. Det er et praktisk, hands-on tjek – så det kræver ingen forberedelse.
Brug denne enkle trin-for-trin-guide til at tjekke, om I er på fælles grund:
- Vælg 3-5 kollegaer.
- Stil dem følgende spørgsmål: ”Hvordan vil du beskrive på et minut, hvad vi laver, og hvorfor det er værdifuldt?”
- Skriv ned, hvad de siger.
Dette er en hurtig, men meget effektiv test at udføre. Hvorfor? Fordi når du bruger dette input til øvelse 3, afslører det næsten altid, hvor kommunikationen er kommet ud af kurs (hvis det er tilfældet).
Øvelse 2: Lav et realitetstjek med kollegaer, der har kundekontakt
De af dine teams, der har kundekontakt, kender dine målgrupper bedst. De hører indvendinger, spørgsmål og reaktioner, længe før de dukker op i dine analyser.
Udnyt dette ved at lave denne praktiske ”frontlinjetest”:
- Vælg 3-5 kollegaer fra salg og/eller support.
- Stil dem følgende spørgsmål:
- ”Hvad spørger kunderne om nu, som de ikke spurgte om tidligere?”
- ”Hvilket udbytte eller hvilke egenskaber får kunderne til at reagere positivt?”
- ”Hvilke indvendinger opstår oftest – og hvordan svarer du på dem?”
- Skriv ned, hvad de siger.
Denne test afslører hullerne mellem dine markedsføringspåstande og reelle indvendinger. Men husk, du leder efter mønstre, ikke fuldstændig identisk ordlyd. Når der dukker lignende spørgsmål og indvendinger op blandt flere kollegaer, har du fundet de områder, du skal prioritere.
Øvelse 3: Gennemgå dine materialer ud fra kundens perspektiv
Dette er sammenligningstrinnet. Så find dine noter fra øvelse 1 og 2 frem, for øvelse 3 hjælper dig med at identificere, om det er dine materialer eller din interne kommunikation, der har brug for en opdatering.
Prøv dette 5-trins tjek af materialet:
- Læs forsiden af din hjemmeside højt.
- Læs vigtige dele af din brochure, dine salgspræsentationer eller andre marketingmaterialer.
- Sammenlign det med den ordlyd, som dine kollegaer brugte i øvelse 1 og 2.
- Hvad skal sammenlignes:
- Beskriver de de samme kerneværdier?
- Bruger de de samme termer, som du bruger eksternt?
- Fremhæver de de samme styrker, som du promoverer i dine materialer?
- Er medarbejderforklaringerne enklere eller mere komplicerede end dine eksterne budskaber?
- Giver de interne teams løfter, som dine materialer ikke kan leve op til (eller omvendt)?
- Markér, hvor dit sprog, dine påstande eller prioriteter ikke stemmer overens.
- Afgør, om det er dine eksterne materialer eller den interne kommunikation, der skal opdateres.
- Tip: Overvej følgende scenarier
- Dit team taler allerede om nye kundebehov ➡️ Opdater dine materialer, så de stemmer overens med dette.
- Dine materialer er aktuelle, men teamet bruger dem ikke ➡️ Forstærk budskabet internt
Nu har du ”diagnosticeret”, hvor uoverensstemmelserne findes, og besluttet, hvor opdateringerne skal foretages – high five 🙌. Lad os nu gå et skridt videre.
Følg de næste øvelser for at oprette enkle processer, der hjælper dig med at fange fremtidige uoverensstemmelser mellem den interne og eksterne kommunikation, inden de skaber for meget forvirring.
LØBENDE AFSTEMNING
Øvelse 4: Lav en fælles budskabsoversigt
Det er en god idé med en fælles budskabsoversigt for at sikre, at alle internt arbejder ud fra samme grundlag. Men vent lige et øjeblik, før du afviser dette – og antager, at det involverer laaange og kedelige brandingdokumenter. Det gør det ikke!
En budskabsoversigt er et simpelt værktøj, som dit team kan bruge hver dag til at forblive konsistente. Den er kort og præcis for at sikre, at den faktisk er nyttig for dit team.
Her er nogle forslag til, hvad du kan inkludere i din budskabsoversigt:
- Et hovedbudskab i én sætning
- En kort elevatortale
- De 3-5 fordele kunderne værdsætter mest
- En simpel termliste
- Opdaterede formuleringer til produkter, serviceydelser eller løsninger
Del den med hele teamet, og brug 5 minutter på at gennemgå den på et møde. Denne budskabsoversigt hjælper alle med at beskrive organisationen på samme måde – uden at lave manuskripter til dem eller begrænse dem.

Tips til at holde den i live:
- Begræns den til én side.
- Placer den et sted, hvor alle kan finde den (ikke begravet i mapper).
- Opdater den, hver gang du opdaterer dine materialer eller prioriteter.
- Brug den som en del af onboardingen af nye kollegaer.
Øvelse 5: Integrer afstemning i din månedlige arbejdsgang
This step can make a world of a difference (so don’t skip it). This is where you turn a one-off project Dette trin kan gøre en verden til forskel (så spring det ikke over). Det er her, du forvandler et engangsprojekt til en løbende afstemningsvane. Og det gør det betydeligt nemmere for dig at sikre, at alt er afstemt med hinanden.
Etabler disse simple månedlige rutiner:
- Tilføj en 5-minutters ”budskabssynkronisering” til dine teammøder.
- Opfordr teamene til at give besked om uoverensstemmelser, når de opdager dem.
- Stil følgende spørgsmål til salgsafdelingen en gang om måneden: ”Hvad har kunderne sagt på det seneste?”
- Opdater kollegaerne, når marketingmaterialerne ændres.
- Gennemgå et materiale hver måned i stedet for at vente et år.
Disse mikrorutiner forhindrer små afvigelser i at blive store uoverensstemmelser – og sparer dig for en masse arbejde senere.
Start med at styrke dit brand indefra
Værsgo! Praktiske tips til at få din interne og eksterne kommunikation til at stå på rad og række (så at sige).
Når du først gør dette til en del af din rutine, vil du indse, hvor let det faktisk er at afstemme kommunikationen. Du skal bare sørge for, at den fortælling, du formidler internt, stemmer overens med den fortælling, du formidler eksternt. Og når dit team og dine materialer understøtter det samme budskab, kan kunderne mærke det.
Og ja, det er her, tilliden vokser hurtigere.
Anden nyttig viden
Dyk ned i noget af vores anden viden, og find inspiration til din markedsføringsindsats.
4 hjemmesidetips: Øg trafikken på din hjemmeside og hold dine besøgende engagerede
Dette blogindlæg giver dig fire grundlæggende tips til, hvordan du kan tiltrække flere besøgende til din hjemmeside og inspirere dem til at blive længere. Jo længere tid dine besøgende opholder sig på din side, desto bedre lærer de dit brand at kende og opbygger tillid til det. På længere sigt kan denne tillid føre til […]
Læs mere
20 kreative teknikker til genbrug af indhold for maksimal effekt
Ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Du kan omdanne dit indhold til nye formater, rammer, kanaler, former og størrelser for at få mest muligt ud af din tid. Men hvor skal du begynde? Tag et kig på disse 20 kreative teknikker, der kan hjælpe dig med at omdanne dit eksisterende indhold til noget […]
Læs mere
5 strategier til mindeværdigt, interaktivt marketing-content
Hvordan skiller du dig ud fra mængden, når stort set alle kæmper om din målgruppes opmærksomhed? Du skruer op for dine interaktive marketingaktiviteter, selvfølgelig. Lad os grave ned i disse fem interaktive marketinginitiativer for at booste engagementet. 1. Gør brugeroplevelsen personlig Tag din hjemmeside – eller bare en landing page – til det næste niveau. […]
Læs mere