Viden
Storytelling: Sådan får du dit content til at leve lykkeligt til sine dages ende
Træt af intetsigende indhold? Storytelling er et genialt værktøj, der løfter dit indhold, fastholder dit publikums opmærksomhed og sætter sig fast på indersiden af knolden.
Er du også træt af kedeligt og intetsigende indhold? Bare rolig, det er vi også. Hvis du er løbet tør for innovative ideer til at præsentere dit brand eller et nyt produkt, er det lettere at springe den kreative udfoldelse over og i stedet hoppe direkte til tasterne. Det er helt forståeligt. Men vent lige med at springe over, hvor gærdet er lavest. Der er nemlig en løsning. Eller rettere et værktøj Og det er Storytelling.
Storytelling kan løfte indhold til nye højder, så det fastholder dit publikums opmærksomhed. Når dine historier er stærke og personlige, adskiller de sig fra alle de andre brands (og AI-værktøjer). Og de forbliver i dine kunders hukommelse – det er ren win-win.
Har du stadig brug for en grund til at begynde at fortælle historier?
Her er tre fra Forbes
- Skil dig ud fra mængden
I en tid, hvor man kan falde ned i et sort hul af content, er det op til dig at fange dit publikums opmærksomhed. Hvis du vil undgå, at din læser udelukkende skimter dit indhold, skal du sørge for, at der er kreative elementer, som fanger din læsers opmærksomhed, så man får lyst til at læse mere. - Opbyg tillid
At fortælle historier, der italesætter forbrugerens vigtigste eller største problemer, er en måde at vise, at du bekymrer dig. Når du viser, at du prioriterer deres interesser og udfordringer, er det lettere for dem at stole på dig. Husk: Du køber ikke tillid, du opbygger den. - Fremstå mindre aggressiv
Ærligt, ingen kan lide et hardcore salg. Prøv i stedet at række ud til dit publikum gennem historier, der relaterer sig til deres bekymringer og drømme. På den måde virker du mindre påtrængende, og det bliver lettere for dig at tiltrække din målgruppe.
Video er et fantastisk medie til at fortælle historier med. Læs mere om de muligheder, der er med videoformatet i artiklen her.
Du sidder og stirrer på et blankt stykke papir…
Det kræver lidt øvelse at udfolde sine budskaber gennem storytelling. Det er ikke noget, du kommer sovende til, men når du mestrer det, vil du opleve en stor effekt. Tænk på dine egne oplevelser med content – hvilke historier sætter tankerne i gang, varmer dit hjerte, får dig til at læse mere og til at agere? Det er de gode historier, der bliver hængende, ikke?
Pointen er, at der er et væld af muligheder for dig og dit content, når du drysser lidt storytelling på toppen. Så læs videre for at finde ud af, hvordan du skaber content, som dine læsere vil labbe i sig.
Som de fleste opgaver bliver de mere konkrete, når der er en plan. Så her er et par tips til, hvordan du kommer i gang med storytelling.
Ifølge HubSpot er der fem nøglekomponenter i en god historie.
- Karakterer
Karakteren i en historie danner forbindelsen mellem historiefortælleren og publikum. Brug en karakter, som dit publikum kan identificere sig med. Det gør det lettere at relatere til, og din læser bliver derfor mere tilbøjelig til at foretage den handling, du opfordrer til. - Konflikter
Langt de fleste gode historier har en eller anden form for konflikt. En konflikt kan skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem publikum gennem relaterbare oplevelser. Derfor handler en historie ofte om, hvordan hovedpersonen overvinder en forhindring eller udfordring. - Struktur
Hvis du vil have dit publikum til at blive ved med at læse, skal du fortælle din historie i et nogenlunde naturligt flow – med en begyndelse, midte og slutning. Brug dit plot til at strukturere historien og sørg for, at du deler din historie op i sektioner, så historien bliver lettere at læse. - Scenen
Hvordan dit publikum opfatter og forstår din historie, er i høj grad påvirket af konteksten. Scenen – eller rammerne – hjælper med at kommunikere dine karakterers værdier og mål, sætter tonen an og kommunikerer stemningen. Rammerne er især vigtige, hvis du vil praktisere “show it, don’t tell it”. - Afslutning
Den er i kassen! Alle gode ting får en ende, og det samme gør dine historier. Sørg for, at historien slutter på en måde, der inspirerer publikum til at følge din opfordring til handling.
Storytelling er helt sikkert et forsøg værd, hvor du kommer til at fejle og sejre. Men du kan være sikker på, at når du først har fået taget hul på det, hjælper storytelling dig med at skabe historier, der skiller sig ud, og som bliver husket. Vi arbejder med storytelling hver dag ved at bringe vores kunders historier til live gennem videoer og interaktive brochurer. Storytelling er en af vores vigtigste superkræfter til at tiltrække flere kunder.
Så kom til tasterne, og brug din superkraft til at fortælle dine historier!
Anden nyttig viden
Dyk ned i noget af vores anden viden, og find inspiration til din markedsføringsindsats.
Boost din ansættelsessucces med rekrutterings-content, der skiller sig ud
I dagens konkurrenceprægede jobmarked er det afgørende at skille sig ud fra mængden og effektivt kommunikere din virksomheds værdier, kultur og muligheder, når du er på jagt efter toptalenterne. Du skal være knivskarp i dit budskab, men samtidig formidle de unikke forskelle, der gør din virksomhed til det absolut bedste sted at arbejde. Det er […]
Læs mereQuick guide: 7 digitale annonceringsmetoder du bør overveje til din marketingstrategi
“Fremtiden er digital!” Har du nogensinde hørt det budskab? Det vil vi faktisk gerne udfordre. For fremtiden er her allerede. Hvis digital marketing stadig kun er en lille del af din marketingstrategi, halter du allerede bagefter din konkurrenter. Men hvor skal du starte? Et godt sted er ved at kigge på digitale annonceringsmetoder. Det er […]
Læs mereSådan får du mest ud af din Content Marketing
Du bruger alt den tid på at lave en masse fantastisk content. Måske sender du det ud i et nyhedsbrev og deler det på sociale medier (SoMe). Men så sker der ikke noget med det – nogensinde igen. Hvad hvis nogle af jeres følgere gik glip af det episke content? Eller hvis nyhedsbrevet blev sendt […]
Læs mereOpret forbindelse
Følg os på LinkedIn for at holde kontakten. Få værdifuld viden, så du kan tage din markedsføringsindsats til næste niveau. Og hold dig opdateret om nye karriereudviklingsmuligheder.