Viden

Sådan får du mest ud af din Content Marketing

Du genbruger glas, dåser, papir og andet affald. Men når det kommer til content, bliver det ofte skrottet lige efter udsendelsen af det månedlige nyhedsbrev. Content Marketing handler om genbrug.

Kategori

Content Marketing

Dato

16. januar 2023
A computer and post-its with the text content marketing.

Du bruger alt den tid på at lave en masse fantastisk content. Måske sender du det ud i et nyhedsbrev og deler det på sociale medier (SoMe). Men så sker der ikke noget med det – nogensinde igen. Hvad hvis nogle af jeres følgere gik glip af det episke content? Eller hvis nyhedsbrevet blev sendt direkte i skraldespanden, fordi modtageren bare ikke havde tid?

Content Marketing handler om genbrug for at få mest muligt ud af din indsats. Det er også det, der hedder Content Repurposing; disciplinen i at omdanne dit content til andre formater, vinkler og forskellige kanaler.

Så begynd med den langsigtede planlægning af dit content og distributionen af det allerede i dag – så det kan leve et langt og bæredygtigt liv derude.

Det handler om basen

Før vi går ind i, hvordan du genbruger dit indhold, så lad os først kigge på det grundlæggende i Content Marketing. Content Marketing er den teknik, der bruges til at skabe og distribuere værdifuldt indhold for at tiltrække og opsamle dine brugere, som kan konverteres til kunder.

Content er meget mere end tekst. Content er al den værdifulde information, du kommunikerer gennem forskellige kanaler, f.eks. billeder, video, lyd, bevægelse – og selvfølgelig også tekst. Og disse elementer kan kombineres på mange måder.

Tænk på jeres hjemmeside som en base for dit indhold. Det er den, du gerne vil sende dine læsere over på, så de kan tage det næste skridt i kunderejsen; f.eks. at tilmelde sig et arrangement, se på mere relevant information, booke et møde, tage kontakt, købe noget og så videre.

Sørg for at planlægge content af god kvalitet i løbet af året til din content base. Lad os kalde den type for ‘Hero Content’. Hero Content kan være en samling af artikler, brochurer, casestudier, webinar, whitepaper, forskning, en fantastisk video og så videre. Læg al din kærlighed i det Hero Content, fordi det udgøre kernen i content basen.

Mængden af Hero Content afhænger af typen af virksomhed, interne ressourcer, kanalmiks og målgruppe. For nogle virksomheder er 3-4 stykker Hero Content om året mere end tilstrækkeligt til at dække alle kanaler med genanvendt indhold. For andre vil én om måneden gøre det.

Som tommelfingerregel, så husk at optimere indholdet til søgemaskiner (Search Engine Optimization) med relevante søgeord. Dermed vil du få fuld værdi ud af din content base. Men det er en historie for sig, som vi gemmer til en anden gang.

Det næste skridt er at lave en plan

For at blive en Content Ninja er dit hemmelige våben en plan! Planen sikrer, at du ikke spilder tid hver mandag morgen på at prøve at udtænke det næste geniale post. En plan sparer dig ikke kun tid, men hjælper dig også strategisk med at vælge de rigtige kanaler, formater, segmenter, vinkler og mål for indholdet, så du kan få mest muligt ud af det.

Begynd at planlægge dit Hero Content i løbet af året. Hvornår skal det produceres, udsendes og distribueres?

Tag derefter hvert stykke indhold og spørg dig selv; hvordan kan det indhold tilpasses et nyt format, der leverer værdi til dit publikum?

For eksempel:

  • Et casestudie kan bruges som en del af et e-mail-flow til at konvertere potentielle kunder til kunder
  • En undersøgelse kan få ny værdi ved at opdatere statistikkerne bag
  • En artikel kan konverteres til en lille video
  • Et whitepaper kan opdeles i en række nyhedsbreve
  • En video kan bruges til annoncering med en god tekst til
  • En række blogindlæg kan sættes op som en e-bog
  • Et webinar kan blive en dybdegående artikel
 

Alt det indhold kan bruges til flere indlæg til SoMe, digitale annoncer, e-mailmarkedsføring eller automation flows.

Nu er der kun tilbage at planlægge, hvornår du skal producere og distribuere de “nye” indholdsstykker i din Content Plan.

Lyder det svært? Tjek de her 9 forskellige måder at gøre det på

Hos JS hjælper vi vores kunder med at styrke deres historier gennem indhold som brochurer og film.  Lad os se på, hvordan en Interaktiv Brochure med et rekrutteringsemne kan bruges og genbruges – på 9 forskellige måder (og flere):

  1. Online brochuren placeres på en karriereside på kundens hjemmeside, så potentielle kandidater kan få en idé om, hvordan det er at arbejde der. Brochurebillederne lægges på websitet forskellige steder for at præsentere arbejdsmiljøet
  2. Brochuren postes på sociale medier, som f.eks. virksomhedens LinkedIn side med forskellige vinkler. Det kan være employer branding, CSR, ledige stillinger
  3. Medarbejderne opfordres til at dele og engagere sig i indholdet
  4. Hvis projektet indeholder video, f.eks. udtalelser fra medarbejdere, kan disse bruges til jobannoncer, så ansøgerne kan opleve jobbet fra en medarbejders synspunkt (Social Proof)
  5. Flere opslag med billedgallerier distribueres på SoMe, så mulige kandidater kan spejle sig i billeder af potentielle kollegaer. Billederne er selvfølgelig ekstra brugbare til at skabe en rød tråd på Instagram.
  6. Den bedste artikel fra brochuren distribueres i virksomhedens nyhedsbrev og deles på sociale medier
  7. Et link til brochuren er integreret i medarbejdernes e-mailsignatur, så andre nemt kan få adgang til det
  8. Hvis der ikke følger en film med brochuren, kan billederne omdannes til en ‘motion video’ med musik og tekst henover. Denne film kan bruges til annoncering på SoMe (YouTube, Instagram, LinkedIn f.eks.).
  9. En artikel kan tilpasses og lægges ud på virksomhedens blog. Indholdet skal optimeres til søgemaskiner for at få trafik fra Google eksempelvis

Når vi leverer et projekt, får kunden adgang til en Content Bank med færdige formater som f.eks. en brochure og alle billederne fra photoshootet – herunder de billeder, der ikke har været brugt til brochuren. Inkluderer projektet en film, bliver den selvfølgelig også uploadet til Content Banken sammen med forskellige videoelementer fra brochuren. Det kan f.eks. være korte testimonial videoer (Snap-videoer), som er perfekte til sociale medier eller et website.

Content Banken er en effektiv måde at genbruge dit indhold på og til at fylde dine kanaler med værdifuldt indhold, der tiltrækker, engagerer og konverterer din målgruppe til langsigtede kundeforhold.

Så begynd at genbruge i dag.

Anden nyttig viden

Dyk ned i noget af vores anden viden, og find inspiration til din markedsføringsindsats.

Content Marketing

5 grunde til, at co-branding er værd at bruge tid på

Kort sagt er co-branding, når to eller flere virksomheder bliver præsenteret sammen i det samme marketingmateriale. Målet er som regel at vise en forbindelse, et partnerskab eller en fælles løsning på en måde, der skaber værdi for alle involverede. Du bliver måske spurgt, om du...

Læs mere

Content Marketing

20 praktiske tips til at genbruge din film, brochure og hjemmeside

De fleste kommunikationspakker indeholder flere solide byggesten: en film, en hjemmeside og en brochure, måske både interaktiv og trykt. Hvert element er velgennemtænkt og omhyggeligt produceret. Men hvad sker der, efter de er blevet publiceret? Alt for ofte anvendes materialerne kun en enkelt gang og...

Læs mere

Content Marketing

5 miniøvelser til at afstemme din interne og eksterne kommunikation

At afstemme sin interne og eksterne kommunikation handler ganske enkelt om at gøre det til en vane at sikre, at den fortælling, du formidler i virksomheden, stemmer overens med den, du formidler til omverdenen. Din hjemmeside, brochurer, salgspræsentationer og andre marketingmaterialer repræsenterer kun dit brand...

Læs mere

Opret forbindelse

Følg os på LinkedIn for at holde kontakten. Få værdifuld viden, så du kan tage din markedsføringsindsats til næste niveau. Og hold dig opdateret om nye karriereudviklingsmuligheder.