Viden

Boost din ansættelsessucces med rekrutterings-content, der skiller sig ud

Ønsker du at tiltrække toptalenter til din virksomhed? I et konkurrencepræget jobmarked er det afgørende at skille sig ud fra mængden. I dette indlæg kan du blive klogere på de bedste virkemidler, der får jobkandidaterne til at stoppe op, når de støder på dit brand.

Kategori

Content Marketing

Dato

30. maj 2023
Three iPads showing great examples of how to use interactive brochures for recruitment content.

I dagens konkurrenceprægede jobmarked er det afgørende at skille sig ud fra mængden og effektivt kommunikere din virksomheds værdier, kultur og muligheder, når du er på jagt efter toptalenterne. Du skal være knivskarp i dit budskab, men samtidig formidle de unikke forskelle, der gør din virksomhed til det absolut bedste sted at arbejde. Det er lettere sagt end gjort!

Så hvordan opnår du det? Du har brug for kraftfulde værktøjer – som en stærk rekrutteringsbrochure, hjemmeside eller film. Og hvis du kombinerer dem, får du for alvor sat gang i rekrutteringsmaskinen.

Ikke overbevist? Her er 3 gode grunde til, at du bør benytte rekrutterings-content, der får jobkandidaterne til at stoppe op, når de støder på dit brand.

 

1️. Sæt fokus på dit employer brand

Rekrutteringsmateriale er en visuel repræsentation af din virksomhed som arbejdsgiver – dit employer brand. Det giver dig mulighed for at skabe en interessevækkende historie om din virksomhed, dens værdier og unikke salgspunkter. Ved at give potentielle kandidater et indblik i virksomhedens kultur og arbejdsmiljø kan du tiltrække mennesker, der matcher din virksomheds brand.

Med en flot designet brochure med engagerende indhold kan du efterlade et varigt indtryk og markant øge dine chancer for at tiltrække det rette talent. En film om din arbejdsplads er en fremragende smagsprøve, der lader kandidaten se arbejdsmiljøet med egne øjne.

Det lyder godt, ik’?

2. Vær engagerende og informativ over for potentielle kandidater

Når du leverer omfattende information til potentielle medarbejdere, så gå i dybden med det. Dit rekrutteringsmateriale er en god mulighed for at give kandidaten detaljeret indsigt i din virksomheds produkter og udviklingsrejse – og i fordelene ved at arbejde i din virksomhed.

Ved at præsentere information på en organiseret og visuel måde kan du effektivt kommunikere dit arbejdsgiver-værditilbud – det man kalder employer value proposition. Det er den perfekte mulighed for at sætte fokus på de unikke fordele, karrieremuligheder og medarbejdergoder, der gør din virksomhed til noget særligt. Det kan gøre en verden til forskel i at tiltrække de mest motiverede kandidater.

Du kan også tydeligt kommunikere dine forventninger. Det vil øge sandsynligheden for at tiltrække det talent, der rent faktisk er det perfekte match til stillingen, teamet og virksomheden. Og er det ikke det, det hele handler om?

3️. Styrk din rekrutteringsstrategi

Det kan betale sig at være lidt mere strategisk med dine rekrutteringsmaterialer. Husk på, at dine potentielle nye medarbejdere vil være til stede på forskellige kanaler – både online og offline. For at opnå det bedste resultat har du brug for kommunikationsmateriale, der matcher hver kanal og trin i rekrutteringsrejsen.

Der findes ingen ”one size fits all”-løsning her – men du kan tilpasse og omforme dit materiale, så det passer til specifikke berøringspunkter. En lille video med testimonial fra en medarbejders synspunkt kan fungere som en effektiv anbefaling på sociale medier – for hvem kan ellers fortælle den sande historie om arbejdspladsen?

Tag efterfølgende den samme testimonial, lav nogle ændringer i den, og genbrug den på din hjemmeside eller i en brochure. Uanset hvad kan du tænke på dit rekrutterings-content som din helt egen goodiebag, hvorfra du kan vælge og vrage. Med nogle få justeringer kan du tilpasse dit materiale til specifikke berøringspunkter, hvilket vil styrke din strategiske rekrutteringsindsats.

Lad os komme i gang!

Ved at investere tid og ressourcer i godt rekrutteringsmateriale viser du også dit engagement i at tiltrække toptalenterne. Det hjælper dig med at opbygge et stærkere employer brand og give kandidaterne en positiv oplevelse, fordi du herigennem øger dine chancer for at tiltrække de bedst egnede kandidater – og dermed sikrer, at din rekrutteringsindsats bliver en succes.

Hvis du er klar til at opgradere din ansættelsesstrategi, så lad os komme i gang, så du kan komme ud af starthullerne og begynde jagten på de rette talenter.

Anden nyttig viden

Dyk ned i noget af vores anden viden, og find inspiration til din markedsføringsindsats.

Content Marketing

5 grunde til, at co-branding er værd at bruge tid på

Kort sagt er co-branding, når to eller flere virksomheder bliver præsenteret sammen i det samme marketingmateriale. Målet er som regel at vise en forbindelse, et partnerskab eller en fælles løsning på en måde, der skaber værdi for alle involverede. Du bliver måske spurgt, om du...

Læs mere

Content Marketing

20 praktiske tips til at genbruge din film, brochure og hjemmeside

De fleste kommunikationspakker indeholder flere solide byggesten: en film, en hjemmeside og en brochure, måske både interaktiv og trykt. Hvert element er velgennemtænkt og omhyggeligt produceret. Men hvad sker der, efter de er blevet publiceret? Alt for ofte anvendes materialerne kun en enkelt gang og...

Læs mere

Content Marketing

5 miniøvelser til at afstemme din interne og eksterne kommunikation

At afstemme sin interne og eksterne kommunikation handler ganske enkelt om at gøre det til en vane at sikre, at den fortælling, du formidler i virksomheden, stemmer overens med den, du formidler til omverdenen. Din hjemmeside, brochurer, salgspræsentationer og andre marketingmaterialer repræsenterer kun dit brand...

Læs mere

Opret forbindelse

Følg os på LinkedIn for at holde kontakten. Få værdifuld viden, så du kan tage din markedsføringsindsats til næste niveau. Og hold dig opdateret om nye karriereudviklingsmuligheder.